Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Musikskole/folkeskole

Forfatter: Martin Blom Hansen
Af Martin Blom Hansen

Klar til klasselokalet i folkeskolen

I foråret var 24 musikskolelærere på kursus for at blive bedre rustet til at undervise i folkeskolen. Kurset gav både konkret hjælp til at styre en skoleklasse og næring til drømme om musikfaget.

 

Af Martin Blom Hansen

 

”Kommer ind i et lokale, hvor der ikke er borde og stole. Sætter os i en rundkreds på gulvet. Ude ved væggene er der ting, der kan larme. Skal skabe ro i rummet, så vi kan skabe musik. Skal altså ikke meget til, at det går galt, med de helvedesmaskiner, lokalet er fyldt med. Det er en udfordring, når man er vant til undervise elever enkeltvis eller i små grupper i musikskolen.”

Formentlig kan flere genkende den beskrivelse, guitarist og musikskolelærer Jens Thunbo her giver. Vejen fra musikskolens traditionelle hverdag med soloundervisning, talentudvikling og ressourcestærke forældre og over i folkeskolens virkelighed med store klasser, inklusion, almen dannelsestænkning og reform-ræs kan være lang.

Med folkeskolereformen er den vej dog blevet en mere sandsynlig pendlerrute for mange musikskolelærere. Det har skabt en efterspørgsel på efteruddannelse, der kan gøre musikskolelærerne bedre rustet til at træde ind i folkeskolen. Både når det gælder undervisning for hele – eller halve – klasser og forskellige nye og kreative projekter, hvor musikskole og folkeskole samarbejder.

Jens Thunbo, der er tilknyttet Fredensborg Musikskole og har været musikskolelærer siden 1992, har fået nyt brændstof fyldt på i foråret 2015. Han var blandt de 20 musikskolelærere i hovedstadsområdet, der var deltagere på et 17 uger langt kursus om musikskole/folkeskole-samarbejdet på Professionshøjskolen Metropol.

”Arbejdet på folkeskolerne vil fylde mere, og der er muligheder i det. Jeg har selv været med til at gribe de muligheder og har blandt andet arbejdet i folkeskolen i den ordinære musikundervisning. Kurset her var med til bringe os, en blandet flok deltagere, tættere på redskaber og metoder i folkeskolen. Hele den tankeverden med pædagogik og didaktik, der hører til i folkeskolen, var fantastisk at få med,” siger Jens Thunbo.

 

Manglede værktøjer til styring

For Randi Holum Jeppesen ramte kurset noget af det, hun gik og tumlede med. Hun er uddannet trompetist og underviser i trompet på Københavns Kommunes Musikskole, men de sidste mange år har undervisning af små børn også fyldt rigtig meget. Blandt andet kompagnonundervisning i børnehaveklasser.

undefined

”Jeg kan godt lide at arbejde med mindre børn og bruge mine evner der – synge og danse med dem. Det, jeg manglede, var klasselederrollen. Jeg manglede værktøjer til at styre en hel klasse. Jeg syntes, jeg begik de samme fejl igen og igen, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme videre,” fortæller Randi Holum Jeppesen.

På kurset fik hun brugbar feedback og fik mulighed for diskutere både konkrete og mere generelle ting med underviserne og de øvrige deltagere. Tiden sammen med kollegerne på kurset var vigtig.

”Det var næste som en lille familie, når vi mødtes hver fredag på kurset,” siger hun med et smil.

”Kurset var en god blanding af teori og praksis, gæstelærere og gruppearbejde. Det har handlet om klasseledelse og også meget andet. Og som opfølgning får vi her i efteråret tilbud om, at underviserne kommer ud og ser os undervise, de optager undervisningen på video og giver os respons.”

Noget af det, Randi Holum Jeppesen har fået med fra kurset, er bevidstheden om, at vel er faste planer i undervisningen nødvendige, men man skal også være klar til trække andre ting op af skuffen, når man står derude blandt børnene.

”Det gælder om at have metoder, så du kan komme ind til børnene. Det er ikke sikkert, at den plan, du har, virker. Du skal appellere til børnenes nysgerrighed og kunne improvisere,” siger Randi Holum Jeppesen.  

Hun har haft sin gang på flere skoler i København, blandt andet Rådmandsgades Skole på Nørrebro. I det fremtidige samarbejde mellem musikskole og folkeskole har hun en drøm: En orkesterskole, hvor børnene bliver introduceret til blæserinstrumenter og bliver forelskede i sax, basun, trompet og så videre og opdager, at musik kan være andet end guitar, klaver og rocktrommer.

 

Det skal eksplodere på den fede måde

Det med børns naturlige nysgerrighed interesserer i høj grad Niels Dalum. Han er er bratschist, konservatorieuddannet i Odense og underviser blandt andet på Ballerup Musikskole. Hans erfaring med soloundervisning på musikskolen og oplevelser ude i folkeskolen har skærpet appetitten på at undervise.

undefined

”Hver situation med hvert enkelt barn er unik. Jeg lever af at spille musik og undervise. Når jeg kommer ud i en folkeskole, tager instrumentet op og spiller på det, skaber det en umiddelbar interesse, for mange elever har aldrig set en bratsch før. Jeg kan mærke, at jeg begynder at brænde for at tage ud og fortælle børnene, at musikken er en vej, et sted at kanalisere energien hen,” siger han.

”Ved at undervise bliver jeg også bedre til at spille selv. For mig handler det om at forholde sig undersøgende til det. Jeg er en mental laborant, der sætter ting sammen, som så skal ende med at eksplodere på den fede måde,” siger han og mener, at musikfaget tilbyder noget andet og mere i en folkeskole og en kultur, hvor alt efterhånden skal kunne måles og vejes.

”Måske skal musikken være med til at trække den anden vej. Musikken kan give en indlæringsproces en kvalitet, der gør, at børn kan se, at der måske er en højere mening med at indlære noget. Hvor det ikke kun bliver for at få en god karakter.”

”Jeg tilmeldte mig kurset her for at suge så meget pædagogisk viden til mig som muligt. Jeg interesserer mig for de nyeste tanker og forskning inden for pædagogikken og synes, mere end jeg gjorde før, at undervisning er supervigtigt,” siger han.

Kurset har rykket ham, understreger han. Ikke mindst i forhold til at banke på folkeskolens dør.

”Jeg vil helt klart sige, at før jeg kom på dette kursus, havde jeg svært ved at se mig selv i et klasselokale i folkeskolen. Det kan jeg godt nu. Hvis nogen kom og sagde: Nu har vi pengene til instrumenterne, og nu kan du gå i gang med et projekt for 4. eller 5. klasse, ville jeg sige ja. Fordi jeg har fået gode redskaber og ved mere om, hvilke knapper jeg skal trykke på. Jeg har fået et større cockpit at sidde i, og dér vil jeg gerne være pilot,” siger Niels Dalum.

Og så formulerer han lige denne her: ”Vi kan ikke imødekomme folkeskolen som kunstnere, hvis ikke vi imødekommer pædagogikken i folkeskolen. Og folkeskolen kan ikke imødekomme os uden at imødekomme kunsten.”

 

Et skridt på vej mod ny uddannelse

 

Det 17 uger lange kursus for musikskolelærere på Professionshøjskolen Metropol udspringer af et konkret behov som følge af folkeskolereformen. Det sætter også skub i tankerne om en uddannelse på tværs af læreruddannelsen og konservatorierne.

 

Med folkeskolereformen og det forpligtende samarbejde mellem musikskole og folkeskole er behovet for efteruddannelse steget. Ebbe Lund Nielsen, leder af Københavns Kommunes Musikskole, var klar over, at der skulle handling til.

”Vi kunne meget nemt løbe ind i problemer i forhold til at varetage undervisningen i folkeskole, fordi vi manglede lærerkræfter med de rette kompetencer. Så vi kontaktede Metropol og prøvede at definere, hvad der skulle til,” fortæller han.

Det første hold gik i gang i starten af 2015, og deltagerne kom fra ni musikskoler i hovedstadsområdet.

”Der har været stor tilfredshed med det. Det er meget vigtigt, at vi får en fælles forståelsesramme, når vi skal samarbejde med lærere i folkeskolen. Vores ambition er, at folkeskolelærere får lignende tilbud, så de kan samarbejde med os. Og det vil være fint, hvis man kunne lave en fælles uddannelse for linjefagslærere i musik i folkeskolen og musikskolelærere,” mener Ebbe Lund Nielsen.

Han understreger, at musikskolen skal forholde sig konkret til det indlysende, men afgørende faktum, at musikskoleelever kommer af egen vilje, mens dette ikke er tilfældet i folkeskolen.

”Det gælder om at være god til at fange situationen og få alle med. Dér har folkeskolelærerne nogle kompetencer, som vi med fordel kunne lære at kende,” siger han.

Signe Adrian, cand. mag i musik og formidling, lektor på Professionshøjskolen Metropol, har været med til at oprette kurset og har undervist kursisterne.

undefined

”Vi har i mange år uddannet musiklærere til folkeskolen. Når det kommer til musikundervisningen i folkeskolen, og hvordan man lærer børn musik, er vi i den grad på hjemmebane. Det er interessant, at det er musikskolelærerne, der nu spørger efter disse kurser,” siger Signe Adrian.

”Da det var et nyt kursus, havde vi mulighed for at finde ud af, hvad der rørte sig blandt musikskolefolket, og hvad de havde brug for. Vi fik hul på folkeskolens hverdag, hele

dannelsestænkningen og det, at musik er en del af en række kreative fag i folkeskolen. Det havde vi god tid til at diskutere, og det har været en fantastisk god og livlig gruppe af deltagere.”

Metropol gentager kurset, hvis der er efterspørgsel efter det. Signe Adrian fortæller også, at Metropol har udarbejdet et nyt diplommodul i samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium (RCM) og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DMDK).

Måske peger det frem mod en ny uddannelse i krydsfeltet mellem konservatorier og professionshøjskoler.

”Det kunne jo godt være, at man kunne udvikle en ny uddannelse eller nye moduler, som ikke har været tænkt før. Det ligger og rumler. Tænketanken for Musikundervisning med Inge Marstal som formand udarbejdede for år tilbage oplæg, som desværre røg i en politisk skrivebordsskuffe. Men der er nu gode muligheder for, at der kan ske noget, og der er politisk opbakning. Så jeg er meget optimistisk,” siger Signe Adrian.

 

 

 

 

 

https://www.facebook.com/dmpf.dk/