Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Datakaos på musikskoleområdet

Forfatter: Ole Helby
Af Ole Helby

For snart længe siden, da musikskolerne var i deres vorden og en årrække frem, blev der jævnligt udgivet en rapport om musikskolevirksomheden i Danmark.

Her kunne man orientere sig i en lang række nyttige og informative stati­stikker. Alt sammen på baggrund af data, som musiksko­lerne leverede. Fra 2006 begyndte det at gå ned af bakke, da udgivelsen af rapporterne blev mere uregelmæssig. Så hed det sig, at årsagen til miseren var, at musikskole­statistikken skulle overføres til Danmarks Statistik inden udgangen af 2011. Desværre er det ikke lykkedes for kulturstyrelsen at tilrettelægge og udføre overførelsen af musikskolestatistikken til Danmarks Statistik på en succes­fuld måde. I flere år har der været tiltagende kritik af dette forhold, som nu for alvor begynder at få konsekvenser.

 

Et meget aktuelt eksempel på, hvad fejlbehæftet statistik kan medføre, ses i forbindelse med arbejdet i den tæn­ketank, som kulturministeren nedsatte i 2016, og som fik i opdrag at beskrive musikskolelandskabet i Danmark. Tænketanken har efterfølgende meldt ud, at man har haft store problemer med at tilvejebringe valide data i relation til udvalgets arbejde med at beskrive udviklingen på musikskoleområdet. I realiteten betyder det, at tænke­tanken, trods store anstrengelser fra medlemmernes side, får svært ved at fremlægge en retvisende og troværdig rapport, hvis den skal bygge på de usikre og fejlbehæf­tede tal, som findes i det foreliggende statistiske mate­riale i Danmarks Statistik.

 

Hvor står vi så nu? I 2017 leverer musikskolerne fort­sat data til Danmarks Statistik. De foreliggende data er fortsat ikke valide. Spørgsmålet er, hvor ansvaret for dette datakaos på musikskoleområdet skal placeres. Pilen peger umiddelbart på kulturstyrelsen.

 

Man skal naturligvis være varsom med at drage for vidtrækkende konklusioner på baggrund af de proble­mer, som kulturstyrelsen har haft med at sikre og udvikle en retvisende musikskolestatistik. Alligevel må det give anledning til at overveje, om kulturstyrelsen udgør det optimale koncept i forhold til styringen af kunstens og kulturens mangfoldige og særprægede områder, som er præget af forskellige udfordringer, strukturer og orga­nisationsformer. På mange måder ville en opsplitning af kulturstyrelsen i mindre og mere fokuserede og effektive enheder give bedre mening.