Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Folkemusik er blevet cool

Forfatter: Jens Povlsen
Af Jens Povlsen

Folkemusik hitter blandt de unge, så i august tog vi med på folkemusikstævnet Ethno Denmark for at ride med på bølgen.

 

Det er et ret overvældende syn at komme ind i den ombyggede lade i kulturhuset CulturArte.

På gulvet bevæger omkring 50 mennesker sig i en stor rundkreds. Hånd i hånd, fod ved fod. Opmærksomme på at følge fyren med den bløde kasket. Ham, der leder rundkredsen.

Frederik Mensink hedder han. Frederik uddanner sig til folkemusiker på Syddansk Musikkonservatorium og spiller kontrabas, men lige nu viser han, hvordan kædedansen skal trædes og synges. Publikum gentager. Skridt for skridt, linje for linje.

Det er en sommeraften i begyndelsen af august. Publikum har lige rejst sig fra de runde borde, der er placeret i den smukke hvide lade med de fritlagte spær. Vi er i Køng, en lille landsby på Vestfyn, hvor folkemusikstævnet Ethno Denmark har holdt til i et par år.

I 10 dage har deltagerne i spillet, jammet og danset og udvekslet musik på kryds og tværs af landegrænser:

traditionel musik fra så forskellige steder som Danmark, Brasilien, Ghana, Bulgarien, Tyskland, Belgien og Kroatien fuld af hæsblæsende dansemelodier, sørgmodige toner og smukke naturskildringer.

I aften er der koncert, og bedømt på de glade ansigter, der lige nu tramper af sted på plankegulvet, er det på høje tid at komme op og røre sig.

Musikken indbyder til det. Og i laden mærker man energien bølge.

Ingen folkedragter

Ethno Denmark er del af en ny trend. Flere og flere unge har nemlig i stigende grad fået et godt øje til traditionel folkemusik. De har fundet ud af, at den gamle musik har mere at byde på end halm i træskoene, traditionelle folkedragter og spillemænd med gråt hår.

Gennem de sidste par år er fans strømmet til musikgenren, både unge musikere og de, der bare gerne vil lytte.

Og koncertstedernes plakater vidner om den bølge af energi og nysgerrighed, der i øjeblikket rammer musikkens ældgamle rødder.

Folkemusikken har nemlig fået coolfaktor, nu hvor den bliver puffet ned fra høloftet af en ung generation af

musikere, der både er fascineret af traditionen og ivrige på at føre den i nye, overraskende retninger.

Vitalitet og åbenhed

Eskil Romme, den tidligere, mangeårige formand for organisationen Folk Danmark, har fulgt tendensen nøje og glæder sig over udviklingen. For folkemusikken er skabt til at blive spillet og dyrket:

”Det særlige ved folkemusikken er, at den kan blande sig med alt. Alt, der kommer rejsende forbi, kan blive taget ind og bearbejdet. I Danmark er vi ovenikøbet så heldige, at der findes rigtig meget originalt materiale at kaste sig over. Det gør genren levende, og er med til at tiltrække de unge”, forklarer Eskil Romme.

Han mener også, at de unge musikere bliver tiltrukket af den tillid, de møder i miljøet:

”Der er en enorm respekt og åbenhed i folkemusikmiljøet over for de mange forskellige måder, man forvalter og udvikler traditionen. Folkemusik-politiet, som man engang snakkede om, findes ikke længere. Det er vi heldigvis langt ud over i dag”, siger Eskil Romme.

I stedet spidser folk ører, når den danske folkemusik bliver slået an. Også i udlandet: ”Det pudsige er, at den danske folkemusik i øjeblikket har vokset sig så stor, at den nu også bliver efterspurgt i udlandet.

At vores lokale tradition er blevet global”, siger Eskil Romme. Oldnordisk på den nutidige måde Kædedansen er forbi, og musikerne træder tilbage i rampelyset. Et nyt nummer bliver sat i gang.

Et par me­ter fra Frederik med kontrabassen står 28-årige Simon Voigt. Det er ham, der er manden bag Ethno Denmark – et projekt under ungdomsorganisationen Musik & Ungdom, der siden 1956 har arbejdet for at fremme børn og unges vilkår i musiklivet gennem koncerter og workshops.

Simons øjne er lukkede, og hovedet bevæger sig roligt fra side til side, så håret svinger i takt til melodien, han får frem på sin tværfløjte. Det er oldnordisk på den nuti­dige måde. Tyskfødte Simon Voigt har spillet folkemusik i snart ni år. Hans musikalske baggrund er klassisk, men det blev i sidste ende folkemusikken, han kastede kærligheden på. Overgangen gik smertefrit. Og når han sagde, at han skulle til Danmark for at studere folkemusik, var der ingen, der rynkede på næsen. Eller forestillede sig ham danse rundt i folkedragt. Tværtimod, forklarer han. ”Man kan gøre folkemusikken til sin egen” ”Det er gammeldags musik, ja, men folk bliver som regel nysgerrige, når man nævner folkemusik. Fordomme op­lever jeg ikke. Det handler mere om, at folk er nysgerrige på verden og de forskelle, der eksisterer”, siger Simon Voigt.

Og det spiller ingen rolle hvor gammel eller ny, musikken er: ”På stævnet hæfter deltagerne sig mere ved, at det er som at træde ind i en verden uden præstationsangst, når man spiller folkemusik. Jeg kan selv huske det fra den­gang, jeg begyndte at interessere mig for folkemusik – at jeg lige pludselig følte mig fri, når jeg spillede. Det var lidt skræmmende i starten, for hvad stiller man op med al den frihed?”, siger Simon Voigt.

Med tiden lærer man at favne friheden og være til stede i musikken. Og så åbner musikken sig: ”Man kan gå amok og eksperimentere på kryds og tværs. Men måske vigtigst af alt så kan man gøre musik­ken til sin egen sammen med andre. Fællesskabet bety­der alt i folkemusik”, siger Simon Voigt. Og når først tingene er rørt sammen i gryden, er det glæden ved at spille sammen, der træder frem: »Der er en enorm energi og glæde i folkemusikken. Det smitter både deltagere og publikum. Og man kan se ud, som man vil.

Det betyder ingenting. Folkemusikken har plads til alle”, slutter Simon Voigt. ■

 

OM ETHNO DENMARK

Ethno Denmark er et unikt kulturmøde mellem unge musikere fra hele verden, der i løbet af 10 dage udveksler folkemusik på kryds og tværs. Målet er at fremme den musikalske kreativitet på tværs af landegrænser, og samtidig øge deltagernes viden om og forståelse af kulturelle forskelle. Ethno-konceptet findes også i andre lande. I Danmark er projektet en del af Musik & Ungdom.