Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

MUSIKPÆDAGOGISK KONFERENCE i Esbjerg "Musikalsk læring på tværs"

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

 

Musikpædagogisk konference i Esbjerg gav både svar og nye spørgsmål

Musikkonservatoriernes synkrone konferencer på årets første arbejdsdage ligner et smukt koordineret nytårsforsæt, man kun kan synes om. På Syddansk Musikkonservatorium lokker man med inspiration, refleksion og opkvalificering til samarbejdet i ”Den åbne skole”.

 

undefined

Der er gang i den praksisnære musikundervisning i workshoppen med rytmiklærer fra DKDM Kirsten Juul Seidenfaden.

undefined

Orangeklædte ”Spørg mig”-piger byder velkommen og udleverer program, navneskilt og workshopplan.

Musikalsk læring på tværs af institutioner

WV’en spinder veloplagt på en solbeskinnet E20, mens jeg den første torsdag i januar sætter kursen mod vest. Jeg skal til musikpædagogisk konference på spillestedet Tobakken i Esbjerg.
 Konferencen ”Musikalsk læring på tværs” er et samarbejde mellem Syddansk Musikkonservatorium og UC-Syd. To dage om samarbejde i den åbne skole og kunstneriske kreative processer.
 Fremme i Esbjerg er stimer af biler på jagt efter P-plads. Herefter kører logistikken som smurt. Orangeklædte ”Spørg mig”- piger byder velkommen og udleverer program, navneskilt og workshopplan. Jeg tjekker mobilen for at se, om det sidste interview er på plads, mens jeg snupper et stykke morgenbrød.
 Konferenceansvarlig Martin Gade fra Syddansk Musikkonservatorium og Else Marie Okkels fra UC-Syd byder deltagerne velkommen. ”Konferencens mål er at skabe inspiration, refleksion og videndeling omkring den tværgående musikundervisning,” fortæller Gade de forsamlede deltagere fra musikskoler, folkeskoler og daginstitutioner. Så klinger de 350 deltageres fællessang ”Nu vågne alle Guds fugle små” ud i en tætpakket sal.
 ”Det er vigtigt, at I passer tiden, da vi har et stramt program,” afslutter Gade. Herfra afløser konferencens oplæg, workshops, netværksmiddag og musikalske indslag hinanden i tempo allegro. ”Det overrasker os faktisk lidt”, siger flere deltagere om aftenen, ”at der ikke er tid til refleksion deltagerne imellem undervejs i oplæg og workshops”.

undefined

Oplægsholder og ungdomsforsker Søren Østergaard holdt sit publikum fanget

Ungdomsforsker Søren Østergaard: ”Fuckede ikke op”

Første indlæg afleveres rutineret af ungdomsforsker Søren Østergaard. Med en hårdtslående humoristisk fodboldjargon sparker han et levende og inspirerende oplæg ud over scenekanten. Punchlines a la: ”Vi skal fucke det op”, ”Musik spiller drenge og piger gode til resten af livet”, ”Vi skal turde synge de sange, vi ikke kender” og ”Vi kan ikke bare spille hver vores melodi i en global verden” skaber fokus og bringe smilet frem hos tilhørerne.
 ”Ungdomskulturen er blevet kommerciel,” tordner Østergaard akkompagneret af skole- og gymnasiebilleder fra 70-erne og frem til i dag, som tydeligt viser en markant ensretning. ”Det er effekten af konstant interaktion på sociale platforme og et sørgeligt resultat af jagten på at blive ”helt unik” i en mainstreamkultur,” pointerer Østergaard.
 Folkeskolens fokus på uddannelsesparathed presser ifølge Østergaards forskning også eleverne: ”Når man er en del af en præstationskultur, hvor hver eneste dag skal fremstå som en succesfortælling, er intet mindre end topkarakteren acceptabelt,” fastslår han. Østergaard mener, det skaber en angst for ikke at slå til, og mange unge mister modet. ”Lige nu er 27 % af folkeskolens elever ikke uddannelsesparate,” fortæller Østergaard. Han mener, at musikundervisning kan rumme alle børn og unge, også de lidt skæve eksistenser, som ofte frasorteres i fx idrætsforeninger. ”Vi voksne skal blive bedre til at hjælpe dem med at opstille konkrete, opnåelige og meningsfulde mål. Alt for ofte hører man: Du skal bare gøre det så godt, du kan, men det er alt for ukonkret for unge i dag,” advarer Østergaard.

Musikken er frikvarteret i en præstationskultur

”Der er ikke mange frikvarterer tilbage i børn og unges liv i dag,” pointerer Østergaard, men, siger han: ”De, der er, er skabt af kompetente voksne, og dem er musikskolen en af,” fastslår Østergaard, mens velviljen bølger op mod ham fra det musikelskende publikum. ”Musikken er frikvarteret i den moderne præstationskultur,” fortsætter han, mens der lyttes intenst i salen. Østergaard mener, at ”Musikskolerne skal blive bedre til at skabe fortællinger om musikkens metapotentialer”. Det er de kompetencer, eleverne udvikler ved at spille musik, som fx at tilsidesætte egne behov, vente og lytte. ”Når jeg kigger på musikskolernes hjemmesider, er de alt for nørdede,” forklarer Østergaard. ”Forældre, skoleledere og politikere skal vide, hvor vigtig og meningsgivende musikken er for børn og unge i dag,” uddyber han og fortæller, at børn og unges konstante interaktion på de sociale medier ikke levner tid til refleksion og fordybelse. ”Kreativitet og innovation er det, vi skal leve af i fremtiden, og det kræver modet til at turde begå fejl,” påpeger Østergaard. ”De kompetencer anvendes og trænes, når man spiller musik,” afslutter han. Østergaard påpeger, at ”Tingene går så stærkt dag, at det, der er brug for nu, er basale menneskelige kompetencer, som evnen til at kunne navigere i ukendte farvand uden at komme ud af kurs”.

undefined

”Den metaintentionelle musikskolelærer spiller eleverne gode til livet uden for skolen”

”Vi skal være nysgerrige på de unge, og det handler ikke om at efterligne dem,” siger Østergaard til mig under interviewet backstage. ”Vi voksne er bare: So last year ligegyldigt hvor hårdt, vi prøver med hættetrøjer og ungdoms jargon: Hva’ så der,” griner han.
 Børn og unge i dag lever i en stærkt individualiseret konkurrencekultur, forklarer Østergaard, og musikken stiller krav om det modsatte: at spille sammen og lytte til hinanden. Musikudøvelse træner de ikke-kognitive kompetencer som flid, fokus, omhyggelighed og selvkontrol, påpeger han og fortsætter: ”Derfor er musikskolelærerne allerede kompetente specialister i forhold til skolesamarbejdet. Det handler mere om at finde et fælles mål, som giver værdi for både generalisten og specialisten”. ”Det giver en særlig værdi for eleven at opleve eksperten som rollemodel. Eksperten kan løse faglige problemstillinger på flere forskellige måder end generalisten er i stand til,” fastslår Østergaard. Hans forskning viser, at det har størst betydning for børn og unges i skolen i dag er, at de oplever, at de udvikler sig og bliver dygtige. ”I skolesamarbejdet skal fællesnævneren bare være sådan, at alle er med fra start,” påpeger Østergaard.
 ”Rigtig mange timer er børn og unge stillesiddende solister i et virtuelt univers, og derfor er det ekstremt vigtigt, at de oplever en kropslig mestring i et fællesskab,” fastslår Østergaard og tager med sin afsluttende pointe Musikskolen og undertegnede med op i et globalt perspektiv: ”De udfordringer, kloden står over for, er globale og dem, skal alle skal være med til at løse. Man kan ikke nøjes med at spille sin egen melodi”.
 ”Oplægget er spot on,” udbryder deltager Niels Evald Jensen bagefter: ”Fed performance med humor og energi, og det er tydeligt, at Østergaard ved, hvad han taler om.”

Se interview med Søren Østergaard:

 

Finn Holst og ”Det tredje felt”

undefined

 

Andet oplæg inden frokost leveres af forsker Finn Holst, som går anderledes søgende til værket.
 ”Det tredje felt er,” forklarer Holst, sit afventende publikum, ”det, der opstår, når tværfaglighed mødes i et ligeværdigt og nysgerrigt samarbejde”. Holst mener, at dette felt er befordrende for samarbejdet mellem forskellige fagligheder. ”Når samarbejdet udvikler sig mellem musik- og folkeskoler, viser der sig nye måder at gribe musikundervisning an på,” siger Holst. ”Lige nu har vi et ”golden moment” med potentiale for udvikling af musikundervisning i musikskole, folkeskole og samarbejdsfeltet herimellem,” konkluderer Holst oppe fra scenen. Tidligere lektor i udvikling og forskning fra UC-Syd Elsemarie Okkels understøtter den analyse: ”Musikskolen byder ind med musiske og kunstneriske kompetencer i den åbne skole. Det er et kæmpe løft og en gave til folkeskolens musikkultur,” udtaler Okkels senere til "MUSIKSKOLENS"´s udsendte.

”Lige nu er det musikskolerne, der trækker samarbejdet i den åbne skole”

”Der, hvor musikskoler og kunstnere kommer ud med en færdig pakke, skabes der ikke reelt samarbejde,” siger Holst. ”Projekterne skal være fleksible og inkluderende, hvis samarbejdet skal flytte musikkulturen i folkeskolen,” uddyber han i et efterfølgende interview. ”Det forudsætter også et godt samarbejde på ledelsesniveau mellem institutionerne,” konkluderer Holst. ”Lige nu er det musikskolerne, der trækker samarbejdet i den åbne skole,” oplever Holst og mener, at ”Musikskolerne skal understøttes mere af musikkonservatorierne, der på sin side skal øge den musikpædagogiske indsats”.  Denne holdning deler vicerektor Martin Gades under et senere interview: ”Konferencen er en manifestationen af samarbejdet mellem Musikkonservatoriet, UC-Syd og Musikskolerne i et forsøg på at skabe pædagogisk udvikling,” siger Gade. Han oplever som tidligere musikskoleleder, at musikskolerne har forsømt kompetenceudviklingen. ”Der er et kæmpe behov for efteruddannelse ude på musikskolerne, og derfor er det ærgerligt, at der ikke er flere musikskolelærere, som får mulighed for at blive opkvalificeret,” siger Gade.
 Jeg spørger Holst om, hvad der udfordrer samarbejdet i den åbne skole: ”Der er desværre en udpræget silotænkning på de enkelte uddannelser,” forklarer han. ”På musikkonservatorierne fokuserer man på det kunstneriske, og det musikpædagogiske er et biprodukt. Omvendt i folkeskolen, hvor linjefagligheden undermineres, mens man strengt taget tror, man kan undervise i alt. Denne tænkning siver med ud i institutionerne, og derfor skal vanetænkningen brydes, hvis samarbejdet skal lykkes,” fastslår Holst.
 Martin Gade fortæller mig senere, at samarbejdet mellem uddannelserne på Musikkonservatoriet og UC-Syd netop har til formål at nedbryde silotænkningen: ”Det er specielt i Danmark, at de kunstneriske uddannelser er adskilt fra andre uddannelser,” siger Gade og tilføjer: ”Derfor skal musikkonservatoriet samarbejde med UC-Syd, så vi sammen klæder de studerende ordentligt på til det tværprofessionelle samarbejde, som de senere skal indgå i”.
 Men hvad er mon forsker Finn Holsts tanker omkring helhedsundervisning? ”Du er nødt til at opleve fænomenet musik som helhed for at etablere resonans. Det er herigennem motivationen for at lære opdyrkes,” svarer Holst.
 Deltager Ole Schouenborg fra Nordfyns Musikskole oplever, at helhedstanken, hvor man præsenterer helheden i musikken, inden man splitter den op i delelementer, giver rigtig god mening. Har du lyst til at læse mere om Finn Holsts oplæg, klik her: Det tredie feltOplæg - Det tredie felt, Esbjerg 2018

Fra praksis på gulvet til UC-forskning

Hvad frokosten savner i kulinarisk niveau opvejes til fulde af konferencens workshops, der imponerer i antal, variation og fagligt indhold. 
 På vej til workshop med komponisten Jeppe Just får jeg et glimt af rytmikunderviser Kirsten Juul Seidenfadens workshop. Hun har fuld gang i den helt praksisnære musikundervisning med sangen: ”Hej du”, for de mindste, engageret udført af storsmilende voksne. ”Seidenfadens rotationsløsninger med store grupper er lige til at tage med hjem og bruge,” fortæller forskolelærer Christina Øbo Andersen fra Svendborg.
 Det lykkes mig også at høre lidt af UC-forsker Henriette Klitnæs oplæg om samskabende processer mellem en musiker, pædagoger og børn i en daginstitution. Klitnæs undersøger, hvordan det indbyrdes samspil understøtter og kvalificerer børns muligheder for æstetiske erfaringer.

undefined 

 Forskolelærer Jette Holk fra Odense udtaler efter Klitnæs’ oplæg: ”Jeg fik ikke svar, men i stedet flere nye spørgsmål med hjem. Efter at have hørt Klitnæs kan jeg se, at vi har glemt den dimension, der hedder dokumentation og forskning, når vi laver samarbejdsprojekter. Uden den står vi tilbage med én tynd fortælling om, at ” Musik er godt”.
Jeg får ligeledes et glimt af tidligere lektor ved UC-Syd og initiativtager til konferencen Elsemarie Okkels. Hendes workshop handler om skabende kunst og skolesamarbejdet via konceptet ”Fem spor i ny dansk musik”. Da jeg senere interviewer Okkels om skolesamarbejdet, lægger hun stor vægt på, at faglighederne skal komplimentere hinanden så ”1+1bliver 3”. ”Musikskolelæreren skal ikke agere folkeskolelærer, men i stedet træde i karakter som kunstner og musiker,” fastslår Okkels.
 Deltager Morten Rothberg siger bagefter: ”Jeg fik ikke noget konkret med fra workshoppen i forhold til instrumentalundervisning, men det var meget interessant at høre om”.

Jeppe Justs papkassemusik


undefined

Workshoppen med komponist Jeppe Just kunne snildt hedde: Slip musikken løs i byggemarkedet.
Instrumenterne, forklarer Just, bygges op omkring en papæske med indbygget pickup. Der monteres f.eks. redekamme, hoppebold, elastikker og andet isenkram, som han har medbragt til lejligheden.
 Just fortæller deltagerne om sine tanker bag de kreative skabende instrumentbygningsprocesser med børn i tredje til sjette klasse. Han supplerer med musikeksempler og uddyber, hvordan musikken indspilles og bearbejdes i computerprogrammet Logic.
Så demonstrerer Just det Storm P-agtige instruments muligheder live for workshoppens deltagere, hvorefter de forventningsfulde slippes løs i en kreativ skabende proces.

”Det kreative rum kræver gode strukturelle rammer”

Efterfølgende interviewer jeg komponist Jeppe Just og workshopdeltager David Vollmond om, hvordan denundervisende kunstner skaber kunstneriske oplevelser og gode læringsforløb.
 ”Jeg er jo ikke rigtig underviser, blot med en teoretisk ”kaninbaseret” musikpædagogisk uddannelse fra musikkonservatoriet. Den har intet at gøre med det, der er brug for ude i folkeskolen,” siger han. Just ser sig som en vejleder, der forsøger at skabe nogle rammer børnene kan arbejde kreativt indenfor.

undefined


 ”Når man som musiker og musikskole-lærer kommer udefra, får man et andet aktionsrum end folkeskolens lærere,” oplever musikskolelærer David Vollmond og uddyber: ”Jeg kan komme ind med højt hår og være lidt småtosset sammen med børnene”. Vollmond påpeger, at det kreative rum kræver strukturelle rammer med dygtige folkeskolelærere omkring, som bakker op og går med ind i den kreative proces”.
 Just tilføjer: ”Folkeskolelærerne har ofte svært ved kaos, og de forstår ikke kunstnerens anderledes tilgang til børnene”. Just oplever til gengæld børnene som nysgerrige og respektfulde i mødet med en kompetent fagperson. ”Jeg har fx tit en sav med, som jeg spiller på, når timen starter, og børnene bliver vildt nysgerrige,” siger han.
 Jeppe Just vil gerne vise konferencedeltagerne, at man kan skabe musik med få virkemidler. ”Det handler mere om at sætte forhindringer op,”fortæller han. Just udtaler: ”Jo mere åben du er over for kunst, jo mere tolerant bliver du, og det er vigtig læring for børn i et globalt samfund”.
(På www.femspor.dk kan du finde eksempler på projektforløb)

Netværksmiddag, musik og selskabslege

Musikskoleverdenen er én stor familie, og med en klar deltagerovervægt går snakken om dagens mange indtryk lystigt rundt om salens mange spiseborde. Nu bliver der skabt netværk og i fællesskab reflekteret over dagens mange input og oplevelser, men efter hvad der opleves som et kort øjeblik, indrulleres hele salen i et længere forløb af selskabslege. Umiddelbart efter middagen er der kletchmer-musik med oboist Henrik Goldschmidt og harmonikaspiller Anders Singh. Den jødiske folkemusik er medrivende, og med sit intime udtryk krydret med Goldschmidts farverige fortællinger spredes en andægtig lytten rundt omkring alle salens borde.
 Min borddame er docent Kirsten Nielsen fra Syddansk Musikkonservatorium, hvis workshop jeg desværre ikke nåede at opleve. Det lykkes mig nu, i de korte øjeblikke vi har til rådighed, at spørge ind til tankerne bag hendes workshop.
 ”Det handler om, at bruge fortællingen som et pædagogisk værktøj,” siger Kirsten Nielsen. ”På den måde undgår du at skulle forklare eleverne alt, hvad de skal gøre. Det ligger implicit i fortællingen,” tilføjer hun.
 Konferencedeltager Søren Flebo oplevede workshoppen og fortæller mig senere, at ”Kirsten Nielsens evne til at gå fra viden til formidling af musikalsk stof er en øjenåbner for ham”. 

Konferencedag 2 - Kreative skabende processer

 

undefined

Komponist Østen Ore viser værket "Velodrom" under sit oplæg. KLIK HER for at se.

 

”Den åbne skole er en kæmpe bane, musikken skal spille på”

Første oplægsholder, komponist og musikskoleunderviser Østen Ore fra Kolding Musikskole, har ingen problemer med at skabe fokus i salen, selvom det er tidligt på dagen for en musikskolelærer, som har hygget sig aftenen forinden. Ore er akut hentet ind pga. afbud, men tager scenevant deltagerne med på en musikalsk rejse med sit værk ”Velodrom”.
 På storskærm afspiller han en organisk og meditativ musikoplevelse fra koncerten i Reykjavik, hvor 95 strengespillende musikskoleelever opfører ”Velodrom”. ”Det er et cyklisk værk med fokus på klang, dynamik og interaktionen mellem musikerne,” fortæller Ore sit lyttende publikum.
 Ore viser med sit oplæg deltagerne, at der er alternative veje at gå i skolesamarbejdet via de kreative processer. ”I Velodrom skaber eleverne utroligt komplekse lydbilleder, som bygger på et meget enkelt forlæg,” siger Ore og fortæller entusiastisk, at direktionen er igangsættende og styrende for musikkens udvikling. I fagbladets efterfølgende interview fortæller Ore, at ”det er vigtigt for børn at opleve intensitet via den autentiske kunstner, men det skal foregå i øjenhøjde”. Ore opfordrer til, at ”vi skal bryde muren ned mellem institutionerne, fordi den åbne skole er en kæmpe bane, som musikken skal spille på”.

undefined

Østen Ore

 

Den undervisende kunstner

 undefined

Workshop ved oboist fra Det Kongelige Kapel Henrik Goldschmidt

”Jeg er ikke musikpædagog og har først sent opdaget værdien af musikundervisning som noget unikt,” fortæller Henrik Goldsmith, da jeg interviewer ham. Goldschmidts karriere som oboist har fulgt en enstrenget musikervej uden musikpædagogik. ”Jeg har spillet på alverdens fine scener, men jeg har haft mine største musikalske øjeblikke sammen med børn,” fortæller Goldschmidt og fortsætter: ”Jeg ser ingen forskel på at være kunstner og musikpædagog”. Undervisning handler om at være engageret, nysgerrig og bruge sine menneskelige egenskaber”.
 Goldschmidts tager afsæt i sin egen familiehistorie og den kamp, han udfører for at ”reparere verden,” som han kalder det. ”Jeg har bragt børn fra fjendekulturer sammen via musik,” fortæller Goldschmidt deltagerne - ”Både på Nørrebro i København og på Vestbredden i Palæstina. Kulturer som til dagligt er dødsfjender”.
 Han beretter den medrivende historie om koncerten i Tyskland: ”I Forgot My Name” - Zuerste Mensch 2016, hvor den Palæstinensiske sanger Aeham Ahmad spillede sammen med sin dødsfjende, jøden Goldschmidt. Det er gribende og går rent ind hos deltagerne i salen. Goldschmidt fortæller, hvordan han har spillet på hjemmebyggede instrumenter for kulturordførerne på Christiansborg for at skaffe penge til sin vision om, at alle børn i Danmark skal have gratis musikundervisning. ”Politikerne mener, at musikundervisning er en luksus, men det er det ikke!,” fastslår Goldschmidt med hævet stemme. ”Jeg tror på, at musik er den enkeltstående faktor, som gør størst forskel i det enkelte menneskes liv”.

                                                    

Inspirerende konference blotlægger behovet for efteruddannelse

undefined

Fra venstre musikskoleundervisere Niels Evald Jensen, Nina Oleander, Ole Schouenborg og Søren Flebo

”Det vigtigste, jeg tager med i dag, er Søren Østergaards pointe om, at musikskolen er et godt alternativ til børn og unges digitale liv,” fortæller Søren Flebo fra Esbjerg Kulturskole. Christina Øbo Andersen fra Svendborg siger: ”Konferencen giver et godt fælles afsæt for en efterfølgende dialog om praksis, når musikskolen er samlet afsted”. Nina Oleander, som er på konference med hele Assens Musikskole, oplever sig inspireret, men mener, at ”det kræver et længere forløb, hvis jeg skal bringe den nye viden i spil i praksis”. ”Efteruddannelse er et længere forløb, hvor man kommer hjem og afprøver den nye viden, får nye spørgsmål og vender tilbage til en opfølgning,” mener Christina Øbo Andersen.
 ”Ny musik og computere er uden for min comfortzone, men Okkelse oplæg inspirerede mig til, at tjekke konceptet ”Fem spor i ny dansk musik” ud,” siger fagotlærer Ole Schouenborg. Klaverlærer Morten Rothberg ønsker mere konkret og praksisnær opkvalificering i forhold til instrumental-pædagogiske udfordringer i det daglige. Forskolelærer Jette Holk fra Odense savnede tid til refleksion sammen med de andre deltagere undervejs i oplæg og workshops. ”De korte parallelle workshops begrænser mulighederne for fordybelse,” oplever guitarlærer Niels Evald Jensen fra Billund Kulturskole og afslutter med et smil: ”Nu er der kradset lidt i overfladen, så har vi til gode at komme i dybden med tingene”.
 Mæt af indtryk og med nye tanker og ideer i bagagen kører jeg hjemover mod Fyn. Ingen tvivl om, at konferencen har inspireret mange deltagere til at søge nye veje og skabe musikpædagogisk udvikling. Det bliver spændende, at følge hvordan Syddansk Musikkonservatorium og musikskolerne i region syd følger op på konferencen og musikskolelærernes løbende behov for inspiration og efteruddannelse.

Se interview med Østen Ore & Henrik Goldschmidt: 

undefinedundefined

Østen Ore og Henrik Goldschmidt

 Foto: Nils Rosenvold




https://www.facebook.com/dmpf.dk/