Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

SO EIN DING...

Forfatter: Finn Holst
Af Finn Holst

- müssen wir auch haben!

Om samarbejde musikskole-grundskole i ’Jedem Kind ein Instrument’ (JeKi)

 

I forbindelse med skolereformen 2014 er der kommet øget fokus på samarbejdet mellem musikskole og folkeskole (grundskole). En kortlægningsundersøgelse viste op til reformen, at så godt som alle musikskoler har et samarbejde med grundskolen, mens der er en del folkeskoler, som ikke har et samarbejde med musikskolen. Med reformen er alle folkeskoler nu forpligtet på et samarbejde, og det er et skridt på vejen til at alle elever får mere lige muligheder. I Horsens startede man allerede i 2001 et projekt i erkendelsen af, at musikskolen fik sine elever fra nogle skoler i bestemte områder og ikke fra andre. Med projektet Musik for Alle ønskede man derfor, gennem et samarbejde mellem musikskole og folkeskole, at skabe muligheder for alle børn i kommunen. Centralt står derfor en indsats på skoler, hvor børnene ellers ikke ville få disse muligheder - bl.a. på skoler i socialt stærkt belastede områder. Projektets succes var i høj grad afhængigt af samarbejdet mellem musikskolelærere og folkeskolemusiklærere, som igennem projektet blev udviklet som et gensidigt og ligeværdigt samarbejde.

 

I Tyskland begyndte man, tidligere end i Danmark, på bredt plan at sætte fokus på samarbejdet mellem musikskole og grundskole. Det er derfor interessant at kigge på hvilke erfaringer, man har gjort sig syd for grænsen. Det helt centrale projekt her handler om instrument-undervisning i grundskolen i projektet "Jedem Kind ein Instrument" (JeKi) - alle børn spiller instrumenter. Jeg har fulgt projektet med interesse i nogen tid og har her i foråret besøgt projektet i Hamborg sammen med musikskoleledere og musikskolelærere fra musikskoler i hovedstadsområdet. Vi fik her både detaljeret viden om projektet og mulighed for at se undervisning i praksis på flere skoler.

 undefined

Jedem Kind ein Instrument (JeKi) er et grundskoleprogram med instrumentundervisning, som bygger på samarbejde mellem musikskole og grundskole. Den spæde begyndelse hertil var et samarbejdsprojekt i Bochum (i Ruhr-området) mellem den lokale musikskole og nogle grundskoler i form af et toårigt projekt for elever i første og anden klasse.

 

Det egentlige program blev etableret i 2007 i Ruhr-området (Nordrhein-Westfalen) da den tyske kunst- / kulturfond (Kulturstiftung des Bundes), delstatsregeringen i Nordrhein-Westfalen (NRW) og fonden Zukunftstiftung Bildung besluttede at udbrede projektet til hele delstaten. Efterfølgende blev et tilsvarende program påbegyndt i Hamborg (som i sig selv er en delstat), og der er siden startet projekter i Hessen og Sachsen, i en række byer samt lokale projekter. De to store projekter er Nordrhein-Westfalen og Hamborg - hvor der dog er væsentlige forskelle.

 undefined

Programmet i Ruhr-området (Nordrhein-Westfalen) er fireårigt, og dækker forløbet i den fireårige grundskole. I det første skoleår varetages undervisningen i et samarbejde mellem musikskole- og grundskolelærere (kompagnon-undervisning), og eleverne præsenteres for forskellige instrumenter mhp. at vælge et instrument. Hvor deltagelsen i første klasse er gratis, kan eleverne i anden klasse vælge om de vil deltage med en egenbetaling på ca. 150,- kr. per måned. På tredje og fjerde klassetrin udvides instrumentundervisningen med sammenspil (ensemble / skoleorkester), og egenbetalingen udgør her ca. 250,- kr. per måned. I tilfælde af lav forældreindkomst kan elever dog deltage gratis i programmet (fripladsordning). Undervisningen foregår i grupper/ hold og ikke som individuel undervisning.

Programmet i Ruhr udviklede sig hurtigt i årene fra 2007 fremefter. Således deltog i det første år 34 musikskoler, 223 grundskoler og 7100 elever (fra første klasse). I andet projektår deltog 49 musikskoler, 370 grundskoler og 25.900 elever (første og anden klasse). I tredje projektår deltog 56 musikskoler, 522 grundskoler og 43.300 elever (første anden og tredje klasse). I fjerde projektår steg elevtallet til knapt 60.000 (første til fjerde klasse), et niveau som siden har været stabilt.

En central udfordring har således været at skaffe musiklærere. For at møde udfordringen med nye undervisningsformer er der etableret et omfattende efteruddannelsesprogram for musik/instrument-pædagogerne i et samarbejde mellem musikskolerne og uddannelsesinstitutionerne i Nordrhein-Westfalen (Ruhr-området).

 undefined

Programmet i Hamburg er det andet store program. Det er dog noget mindre med ca. 10.000 elever, svarende til at delstaten Hamborg (ca. 2 mio. indbyggere) er væsentlig mindre end delstaten Nordrhein-Westfalen (ca. 18 mio. indbyggere). Programmet i Hamborg er meget interessant set med danske øjne, idet der ikke indgår brugerbetaling.

JeKi-undervisningen i Hamborg-programmet indgår i den obligatoriske undervisning for alle elever fra første til fjerde klasse, og er som sådan gratis for eleverne på de grundskoler, som deltager i programmet. I første klasse er der en udvidet musikundervisning i et samarbejde mellem musikpædagoger og grundskolens musiklærere. I anden klasse introduceres forskellige instrumenter mhp. at vælge et instrument til undervisningen i tredje og fjerde klasse. I anden til fjerde klasse opdeles de to ugentlige musiktimer i en time almen musikundervisning på klasseplan og en time instrumentalundervisning i grupper af 7 til 8 elever.

Ud af Hamborgs ca. 200 skoler deltager 62 skoler i programmet, som finansieres og administreres centralt. Skolerne har ansøgt om og forpligtet sig på at deltage, og er blevet udvalgt med vægt på at fremme kulturtilbuddet for elever, som ellers ikke ville have sådanne muligheder og områder hvor man enten ikke har råd til eller interesse for kulturen. Dette er et centralt kulturpolitisk fokus. Eleverne får et låneinstrument med hjem, og der lægges vægt på at der ikke indkøbes instrumenter af dårlig kvalitet. Der afsættes således i gennemsnit ca. 3000 kr. per instrument.

Der er ansat 180 musikpædagoger i programmet i Hamborg, og det har været en stor udfordring netop for instrumentalpædagoger at omstille sig til undervisning i grupper / hold. Der er ligesom i Nordrhein-Westfalen etableret et omfattende efteruddannelsesprogram i et samarbejde mellem musikskoler og uddannelsesinstitutioner. En væsentlig partner her er Hamborgs store centrale musikskole (Jugend-Musikschule), hvor efteruddannelseskurserne er fælles for JeKI-lærere og musikskolens lærere, således at JeKi programmet også bidrager til udvikling af undervisningsformer i musikskolen. Ud over et stort årligt kursusseminar, som tilbydes alle lærere i JeKi, oprettes en række kortere kurser i årets løb. For at understøtte processen gennemfører man løbende undervisningsobservation og resultaterne heraf indgår i udvælgelsen af efteruddannelsestilbud.

Både i Nordrhein-Westfalen (Ruhr) og i Hamborg har der været diskussioner om, hvorvidt man skulle anvende et fælles undervisningsmateriale. I Ruhr er der udgivet et materiale (Schott Verlag), men der har været problemer med anvendelsen og omsætningen heraf i den specifikke undervisning og kontekst. I Hamborg har man fravalgt dette, bl.a. ud fra en betragtning om, at det ikke ville passe ind i et udviklingsperspektiv og brugen af forskellige tilgange bl.a. i strygerpædagogikken. Der er overraskende nok ikke etableret en form for videns- og erfaringsdeling i projekterne. Det forekommer ellers helt oplagt at kombinere efteruddannelse med vides- og erfaringsdeling i ’professionelle læringsfællesskaber’ for at løse udfordringen med nye undervisningsformer i disse rammer.

 

Hvad er så resultaterne af projektet?  Som det første er det vigtigt at konstatere, at der er tale om et samlet elevtal i JeKi programmet i Tyskland på langt over 70.000 årligt - elever som får en udvidet musik- og instrumentundervisning i grundskolen - og som i vid udstrækning ellers ikke ville have sådanne muligheder - altså en vellykket kulturpolitisk satsning i stor skala. Der er tale om et program hvor børn og unge, som ellers ikke ville møde kulturen, ikke blot får mulighed for at opleve, møde eller stifte bekendtskab hermed, men derimod beskæftiger sig intensivt med musik i hele grundskolens fireårige forløb.

 undefined

Der er etableret en omfattende følgeforskning, idet Bundesministerium für Bildung und Forschung i 2009 igangsatte et følgeforskningsprogram for JeKi-programmerne i Nordrhein‐Westfalen (Ruhrområdet) og Hamburg med en løbetid til 2013 med et budget på ca. 1. mio. Euro årligt. En række af projekterne fortsættes i perioden 2013 til 2015. Forskningsprogrammet er fordelt på 12 enkeltprojekter med 25 forskere fra forskellige områder (musikpædagogik, musikvidenskab, musikpsykologi, psykologi, uddannelsesvidenskab).

 

Forskningsprogrammet omfatter ikke en direkte evalueringsorienteret indsats, men undersøger en række generelle spørgsmål i rammen af projektet. Det betyder, at der har været mulighed for at gennemføre intensiv forskning med basis i et meget omfattende empirisk felt, som sjældent ses i forskning på dette felt.

 

Jeg vil i det følgende sammenfatte udvalgte resultater af følgeforskningen kort i disse hovedområder:

I: Selvopfattelse, integration og stresshåndtering - II: Perceptive og kognitive resultater - III: Neuropsykologiske resultater - samt IV: Resultater vedrørende lærernes samarbejde.

 

I: Selvopfattelse, integration og stresshåndtering:

1. Eleverne udvikler generelt en positiv opfattelse af deres skolemæssige og musikalske kunnen.

2. Drenge udviklede et væsentlig bedre selvopfattelse i JeKi-programmet i forhold til elever, der ikke deltog i JeKi og elever, der deltog i et andet projekt.

3. Elevernes selvopfattelse i forhold til skolen udvikles positivt både for piger og drenge, men har særlige potentialer for drenge.

4. Undersøgelsen af børn med indvandrerbaggrund viser statistisk en betydelig stigning i orientering imod modtagekulturen for drenge. For drenge som ikke deltog i JeKi optrådte der ikke en tilsvarende stigning.

5. Elever der deltager i JeKi profiterer i forhold til stresshåndtering, hvilket er forbundet med en langsigtet forbedring af psykisk sundhed.

 

II: Perceptive og kognitive resultater:

1. Aktiv tidlig musiceren fremmer klanglige/harmoniske evner, som er vigtige for opfattelsen af musikalske strukturer og sproglige kvaliteter.

2. Aktiv musiceren bevirker en forbedret auditiv opfattelsesevne samt transfer i forhold til læse- og retskrivningskompetence og opmærksomhedsfunktioner.

3. Undersøgelsen understøtter grundlæggende hypotesen om auditive transfervirkninger i instrumentalundervisning.

4. Signifikant udvikling af arbejdshukommelse så vidt det gælder auditiv information. Resultaterne fra det auditive område viser sig tilsvarende i ord-test.

 

III: Neuropsykologiske resultater (scanningsundersøgelser):

1. Børn med en høj musikaktivitet (som i JeKi /instrumentundervisning) har signifikante udviklingsbetingede fordele.

2. Et musikalsk udviklingsprogram (JeKi) er egnet til at modvirke (afhjælpe) auditive forarbejdningsvanskeligheder hos børn med ADHD og læsevanskeligheder.

3. Der er individuelle forskelle i neuroanatomiske forudsætninger, som har betydning for klangforarbejdning, præferencer for musikinstrumenter (instrumentvalg) og måder at musicere på.

 

IV. Lærersamarbejde i projektet:

1. Det er vigtigt for et godt samarbejde, at lærerenes særlige kompetencer inddrages i samarbejdet, at undervisningen planlægges fælles og at begge aktivt deltager i undervisningen. Der lægges vægt på betydningen af et samarbejde, hvor lærerne er ligeberettigede, og hvor den fælles undervisningsplanlægning muliggør, at grundskolelæreren kan overtage flere musikalske opgaver i undervisningen.

2. Lærerne ønsker at arbejde tæt sammen, især om undervisningens planlægning, hvilket imidlertid ofte vanskeliggøres af manglende tidslige ressourcer. Der optræder en tendens til at samarbejde reduceres til Ad Hoc.

 

På grund af det store undersøgelsesfelt er der tale om meget grundig forskning med brug af kontrolgrupper, hjernescanning mm., der i betydelig grad bekræfter, nuancerer og udvider tidligere viden på området. For en mere dækkende redegørelse for forskningsresultaterne henvises til publikationen ”Empirische Bildungsforschung zu Jedem Kind ein Instrument, Bundesministerium für Bildung und Forschung”.

 

For nu at vende tilbage til samarbejde musikskole-folkeskole i Danmark i Horsens-projekterne skal der peges på, at det her hos os i højere grad end i JeKi-programmerne er lykkedes at udvikle et ligeværdigt samarbejde bl.a. med afsæt i erkendelsen af, at fælles planlægning forudsætter tid til fælles planlægning.

 

Så vi er på mange måder klar til at udfolde samarbejdet musikskole-folkeskole i fuld skala - med instrumentundervisning som integreret del af musikundervisningen i folkeskolen som i Hamborg-modellen. Og dette i et samarbejde mellem folkeskole og musikskole, som sammen kan mere end hver for sig - hvor to plus to bliver fem.

 

Kort sagt: So ein Ding - müssen wir auch haben!

 

Finn Holst er ekstern lektor på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

 

 

 

 

https://www.facebook.com/dmpf.dk/